IHRA’s arbejdsdefinition af antisemitisme
International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) samler regeringer og eksperter for at styrke og fremme undervisningen om, bevidstheden om og forskningen i holocaust på verdensplan og for at opretholde forpligtelserne i Stockholm-erklæringen fra 2000. Den retligt ikke-bindende arbejdsdefinition af antisemitisme blev vedtaget den 26. maj 2016 af de 31 medlemslande af International Holocaust Remembrance Alliance.
“Antisemitisme er en bestemt opfattelse af jøder, der kan udtrykkes som had mod jøder. Retoriske og fysiske former for antisemitisme rettes mod jødiske og ikke-jødiske enkeltpersoner og/eller deres ejendom samt institutioner og religiøse samlingssteder, der tilhører jødiske samfund”.
For at vejlede IHRA i dens arbejde kan følgende eksempler tjene et illustrativt formål:
De forskellige former kan omfatte anslag mod Staten Israel, der opfattes som et jødisk fællesskab. En kritik af Israel i lighed med den, der rettes mod et hvilket som helst andet land, kan imidlertid ikke betragtes som antisemitisk. Antisemitisme anklager ofte jøder for at være med i en sammensværgelse for at skade menneskeheden og bruges ofte til at give jøder skylden for, at “noget går galt”. Den kommer til udtryk i tale, på skrift, i visuelle former og i handling og gør brug af skumle stereotyper og negative karaktertræk.
Aktuelle eksempler på antisemitisme i det offentlige liv, i medierne, på skoler, på arbejdspladser eller i religiøs sammenhæng kan alt efter den generelle kontekst blandt andet – uden dog at være begrænset til nedenstående – være at:
- opfordre til, medvirke til eller retfærdiggøre drab på eller anslag mod jøder under påberåbelse af en radikal ideologi eller en ekstremistisk religiøs holdning
- fremsætte løgnagtige, dehumaniserende, dæmoniserende eller stereotype påstande om jøder generelt eller om jøders magt i kollektiv forstand – herunder især, men ikke udelukkende, myten om en global jødisk sammensværgelse eller om jøder, der kontrollerer medierne, økonomien, regeringen eller andre samfundsinstitutioner
- beskylde det jødiske folk som helhed for at være ansvarligt for virkelige eller indbildte ulovligheder begået af en enkelt jødisk person eller gruppe, eller endog for handlinger begået af ikke-jøder
- benægte kendsgerningen, omfanget, mekanismerne (f.eks. gaskamre) eller forsætligheden af folkedrabet på det jødiske folk begået af det nationalsocialistiske Tyskland og dets støtter og medskyldige under Anden Verdenskrig (holocaust)
- beskylde det jødiske folk som helhed eller Israel som en stat for at opfinde eller overdrive holocaust
- beskylde jødiske borgere for at være mere loyale over for Israel eller over for jøders påståede prioriteter i hele verden end over for deres egne nationers interesser
- nægte det jødiske folk dets ret til selvbestemmelse, f.eks. ved at hævde, at staten Israels eksistens er et udslag af racistiske ambitioner
- anvende dobbeltstandarder ved at afkræve det en adfærd, som ikke forventes eller kræves af andre demokratiske nationer
- bruge de symboler og billeder, der forbindes med klassisk antisemitisme (f.eks. påstande om jøder, der dræber Jesus, eller blodige ritualer – “blood libel”), til at beskrive Israel eller israelere
- drage sammenligninger mellem den aktuelle israelske politik og nazisternes politik
- holde jøder kollektivt ansvarlige for Staten Israels handlinger.
Antisemitiske handlinger er strafbare, når de er defineret som sådan i loven (f.eks. benægtelse af holocaust eller distribution af antisemitisk materiale i visse lande).
Kriminelle handlinger er antisemitiske, når angrebsmålene, hvad enten der er tale om mennesker eller ejendomme – f.eks. bygninger, skoler, religionsinstitutioner og kirkegårde – udvælges, fordi de er, eller opfattes som, jødiske eller forbindes med jøder.
Antisemitisk diskrimination er, når jøder nægtes muligheder eller tjenesteydelser, som andre har adgang til, og er ulovligt i mange lande.